PRF Behandling
PRF behandling
PRF – Platelet Rich Fibrin
PRF er den nyeste innovative skønhedsbehandling indenfor hudpleje og hudforyngelse. PRF er en bioforyngende teknik, hvor der benyttes vækstfaktorer og andre blodkomponenter, som er udvundet af dit eget blod. Disse komponenter stimulerer collagendannelsen, elastin fibre og celleaktiviten, hvilket gør behandlingen helt naturlig og yderst effektiv.
Den anvendes til at:
- Forbedre hudens struktur, elasticitet og sundhed ved at stimulere dannelsen af kollagen og nye blodkar, som øger blodforsyningen og derved forbedrer ilt- og næringsstofoptagelsen i huden.
- Fremme cellefornyelsen som forbedrer hudens tekstur, tone og glathed.
- Reducere inflammation som bidrager til at reducererødme og irritation i huden.
- Reducere hårtab ved at øge blodcirkulationen, reducere inflammation og stimulere stamceller til at danne nye hårfollikler.
PRF Forundersøgelse
Ifølge sundhedsstyrelsens regler skal man til en forundersøgelse minimum 48 timer før sin første behandling.
Dette gælder også selv om, du har fået lavet behandlingen tidligere på en anden klinik.
Behandlingen foregår hos én af vores kosmetiske sygeplejersker.
Forundersøgelsen er gratis og uforpligtende.
Behandlingen er til dig vil have fokus på at reducere:
- Aldrings tegn
- Solskader
- Hyper pigmentering
- Acne og acne ar
- Følsom og sart hud
- Cellulitis
- Ar og strækmærker
-Nedsat hårvækst og alopecia (pletskaldethed).
Før din behandling:
- Bør du undgå fiskeolie og NSAID-præparater fx Ipren.
- Begræns indtaget af fedtrig mad.
- Med fordel kan du motionere før behandling, da dette øger blodforsyningen i kroppen.
Behandling med PRF
Før behandlingen får du bedøvelse på det ønskede behandlings området. Herefter får du taget en blodprøve som centrifugeres. I denne centrifugering bliver de røde blodlegemer skilt fra den fibrin serum som vi bruger til selve behandlingen. Denne fibrin serum injiceres i det ønskede område fx i ansigtet, hals, brystet eller på håndryggen.
Den høje koncentration af fibrin serum stimulere huden til vævsheling og cellefornyelse som er 30 - 40 x mere effektiv end den oprindelige PRP behandling som først kom på markedet.
En PRF behandling udnytter kroppens naturlige helingsprocesser og mekanismer som resulterer i en langtidsholdbar hudfornyelse og hudforbedring.
Vi anbefaler 3 – 5 behandlinger med 4 ugers mellemrum.
Efter behandlingen:
- Undgå berøring i det behandlede område i 4 timer efter behandlingen.
- Vent længst muligt med at rense det behandlede område.
- Fugt gerne området med en fugtgivende og genopbyggende creme.
- Vent med hård motion, varme bade, sol/solarie og sauna det første døgn efter behandlingen.