Micropore plaster anvendes de første 3 mdr. om muligt. Det udleveres i forbindelse med operation, hvis det er relevant.
Undgå direkte sollys det første år, idet soleksponering kan føre til hyperpigmentering.
Ved ar i ansigtet eller andre soleksponerede lokalisationer anvendes en solblokker eller plaster op til 1 år efter operationen.
Når arret er nyt, kan du gøre det mere smidigt ved at strække det blidt flere gange dagligt med fingrene. Hvis arret sidder ved et led, er det vigtigt for at bevare ledfunktionen at presse leddet i den retning, som arret indskrænker.
Kosttilskud etc. bliver ofte fremhævet som værende gunstige for sårheling og optimerende på ar. Der er ikke videnskabeligt belæg for dette hos sunde og raske mennesker.
Ved fortykkede (keloid eller hypertrofiske) ar kan Aarhus Plastikkirurgi/by Malling & Jensen tilbyde hjælp med silikoneplaster og/eller binyrebarkhormon indsprøjtninger.