Mikrosklerosering

Hvad er mikrosklerosering?

Mikrosklerosering er en behandling, hvor man kan fjerne blå og røde karsprængninger, også kaldet blodsprængninger.

Karsprængninger på benene er en hyppigt forekommende tilstand.

Omkring 70 % af kvinder over 30 år har karsprængninger på benene.

Karsprængninger forsvinder ikke af sig selv og har en tendens til at forværres.

Da de overfladiske kar ingen betydning har for kredsløbet, er de mulige at fjerne.

Hvordan virker mikrosklerosering?

Ved sklerosering injiceres den virksomme væske bestående af Aethoxysklerol i de fine kar man ønsker fjernet.

Dette gøres med en meget tynd nål og resulterer i, at karvæggene nedbrydes. Aethoxysclerol virker kemisk irriterende på de indre karvægge og fremmer destruktion af blodkarrene. Samtidig begynder vækst af bindevæv.

Effekten af behandlingen kan variere fra person til person, men normalt forsvinder en stor del af karsprængningerne inden for 2-3 mdr. I de fleste tilfælde opnås tilfredsstillende resultater.

Mængden og typen af karsprængninger er afgørende for, hvor mange behandlinger du skal have for, at opnå et tilfredsstillende resultat. Antallet af kar reduceres med ca. 50-80% i det behandlede område. Afhængigt af antallet af karsprængninger, og hvor stor en andel af karrene man ønsker at få fjernet, vil 1-4 behandlinger være nødvendige. Karsprængninger kommer sædvanligvis ikke igen. Der kan dog dukke nye karsprængninger op særligt hos patienter, som er disponeret for udvidede kar. I de tilfælde kan man blive nødt til at gentage behandlingen efter nogle år.

Forundersøgelse

Det er lovpligtigt at gennemgå en forundersøgelse forud eventuel behandling ved den klinik ansvarlige læge. Ved forundersøgelsen vil du modtage generel information om behandlingen og risici samtidigt med, at vi vurderer om behandlingen er velegnet til dig.

Vi behandler dig ikke hvis:

· Hvis du tidligere har haft blodpropper i benene eller lungerne

· Hvis du er i behandling med “blodfortyndende” medicin eller har koagulationsforstyrrelser

· Hvis du er blevet opereret for åreknuder tre måneder forinden

· Hvis du har en akut infektion med feber

· Hvis du er gravid eller ammende

· Hvis du har diabetes og overvejer mikrosklerosering, anbefaler vi, at du først konsulterer din læge, inden du booker en konsultation hos os.

Lovgivningen foreskriver, at man skal have to dages betænkningstid efter forundersøgelsen, før man kan modtage behandling.

Du er altid velkommen til at medbringe bisidder ved forundersøgelsen og behandling.

Forløbet

Før behandlingen

Når du kommer til behandling, er det vigtigt, at du har din naturlige hudfarve. Derfor skal du undgå brug af selvbruner, solbadning og solarium mindst en måned før og en måned efter behandling.

Soleksponering kan forårsage misfarvninger i det område, der behandles. Derfor anbefaler vi, at du starter forløbet i vinterhalvåret. Husk også altid at bruge solbeskyttelse med bredspektret SPF50+.

Selve behandlingen

Behandling udføres af en kosmetisk sygeplejerske, som er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed.

En typisk behandling varer 30 minutter afhængigt af udgangspunktet.

Behandling er for de fleste forbundet med let ubehag, men vi vil gøre vores for at sikre, at du føler dig tryg gennem hele forløbet.

Efter behandlingen

Umiddelbart efter behandlingen kan der opstå en mild brændende fornemmelse i området, og de behandlede kar kan blive en smule røde og hævede. Nogle patienter oplever kløe i de første par dage. Det anbefales at bruge kompressionsstrømper de første fem dage efter behandlingen for at forhindre blodgennemstrømning. Kompressionsstrømperne vil vi udlevere, hvis de er relevante for dig.

Det anbefales også at undgå hård fysisk aktivitet i op til en uge efter behandlingen men gå gerne tur samme dag og i dagene efter behandlingen.

Undgå varme bade, sauna eller andre former for overophedning af huden i to til tre dage.

Hvis du ikke følger disse instruktioner, kan det resultere i en genåbning af karrene, og effekten af behandlingen vil derfor være mindre tydelig.

Risici og komplikationer

Nogle kan opleve milde bivirkninger efter skleroseringen såsom blå mærker, kløe eller rødme i området, hvilket er normalt og forsvinder inden for et par uger.

Sjældne bivirkninger:

· Udvikling af allergi for de stoffer, der benyttes til injektionen

· Dannelse af nye kar

· Meget sjældent ses en betændelsestilstand i de overfladiske vener, sårdannelse og eventuelt vævsdød med ar og pigmentforandringer.

Vær opmærksom på at karrene for en kort tid vil være mere synlige (mørkere) end før behandlingen for at forsvinde helt 4-8 uger. Der kan desuden komme små sår ved behandlingsstedet. Disse sår heler af sig selv.

En eventuel misfarvning af huden omkring behandlingsstedet forsvinder af sig selv efter 3-24 måneder.

Hvis du er i tvivl om, ovennævnte komplikationer er forekommet hos dig, kontakt da klinikken.

Kontakt os i dag eller bestil en tid herunder