Hudkræft

Hudkræft

Basalcelle kræft er en særdeles hyppig kræftform i huden. En risikofaktor er soleksponering, og risikoen stiger med alderen.

Vores kirurg, Thomas Bo Jensen har taget en del af sin uddannelse I England, hvor tilgangen til behandling er lidt anderledes end i Danmark. Det betyder, at han er lært op I behandling med frysning, curretage, cremebehandling og selvfølgelig operation, evt. kombineret med rekonstruktion.

Det betyder for dig, at du hos den samme læge kan få de mest gængse behandlinger og ikke behøver at blive sendt rundt i systemet. Der er endvidere ofte mulighed for behandling i forbindelse med forundersøgelsen, hvis vi på forhånd har kommunikeret om din sygdomshistorie, eller der foreligger et prøvesvar fra hudforandringen, eller det er klinisk oplagt. Dermed forsøger Aarhus Plastikkirurgi/by Malling & Jensen at hjælpe dig til hurtig, korrekt behandling.

Behandling af basalcellekræft (hudkræft) deles op i lav- og højrisiko tilfælde.

Lav- og højrisiko

Højrisiko

Nogle typer af basalcellekræft har en større risiko for at komme igen, efter de er blevet fjernet. Disse typer kaldes højrisiko basalcellekræft.

Har man højrisiko basalcellekræft, vil behandlingen oftest være operation eller strålebehandling, da det er de mest effektive behandlinger. Hos Aarhus Plastikkirurgi /by Malling & Jensen udføres de fleste operationer for hudkræft, men findes det mere relevant med stråleterapi, henvises til sygehus afdeling.

Man taler om højrisiko basalcellekræft, når kræften sidder nær læber, næse, øjne eller ører, eller hvis den er stor i omkreds. Der er også tale om højrisiko, hvis kræftknuden tidligere har været fjernet og er kommet igen, eller hvis en mikroskopisk undersøgelse beviser, at der er tale om særlige undertyper af basalcellekræft, der hyppigere spreder sig i det omgivende væv.

Lavrisiko

De øvrige former for basalcellekræft kaldes lavrisiko. Her vil behandlingen afhænge af kræftens størrelse og placering samt patientens ønsker. Mulige behandlingsformer er operation, frysning, curretage eller cremebehandling.

Overnatning på Radisson RED

Overnatning for 2 på luksushotel tæt på klinikken inklusiv parkering og morgenmad: 1500kr

Kontakt os for mere information.

Kontakt os i dag eller bestil en tid herunder